Sejerø

Om de medvirkende

Troels Kirk Ejsing, musikanterne

Troels Kirk Ejsing, historiefortæller

 

Troels Kirk Ejsing er historiefortæller, skuespiller og musiker.

Han fortæller med både stemme og krop, og i sin fortællestil trækker han på erfaringer fra sit liv som bl.a. musiker, skuespiller og klovn.

Hans fortællinger kommer ofte fra eventyrenes og myternes verden. De henvender sig lige vel til børn som voksne, og er velegnede til at ryste en blandet flok mennesker sammen. I en særlig blanding af grin, gru og gys tager han tilhørererne med på en rejse til steder, som forlængst er glemt og kun findes i eventyrene.

 

Katrine Faber & Aksel Striim  

Katrine Faber & Aksel Striim

 

I historiefortællerkunsten finder Katrine Faber den dybe enkelhed, rummet til improvisation og den tætte kontakt med tilhørerne, som giver plads til møde og genkendelse.

Hun har i sit eget livsforløb haft stor glæde og heling af at arbejde med udtryk, eventyr og myter, teater, indre billeder, krop og stemme.

I Akkamaka Duo arbejder Katrine sammen med Aksel Striim. 

Aksel spiller på rigtig mange instrumenter, og komponerer musik til alt, hvad fortællingerne begærer.

Duoen er opkaldt efter et bjerg i Himalaya.

Her vandrede de to fra de tropiske egne i syd til de sneklædte bjerge i nord og spillede og sang i de små landsbyer.

Ønsket er, gennem en dialog med tilhørererne, at skabe og berige de indre billeder som eventyr, myter og andre magiske fortællinger har en enestående evne til at vække til live.

 

Hanna Marquard Christoffersen startede med at trylle da hun var 13. Og siden har hun optrådt med trylleri og teater i forskellige forbindelser.

Siden 1999 har hun optrådt som figuren Madam Marquard – taskenspiller, Narryn og gøgler/Kvindelig Hofnar

Hun har siddet i bestyrelsen for Fellowship of Christian Magicians fra 2001 -2005.

Hun har blandt andet optrådt på Europæisk middelalderfestival, Riddermarked på Esrum kloster og Burgfest i Torgalow.

Desuden har Hanna skrevet og instrueret flere dramastykker både for børn og voksne.

Hanna som Madam Marquard         

Hanna som Madam Marquard

Hanna er uddannet skovbruger med speciale i naturformidling. Gift og har en datter på 1 år. Bosat på Sejerø.

Se også: www.middelalderinfo.dk/madammarquard.html

 

WP-Design: Vlad -- Powered by WordPress -- XHTML 1.0